Stemmer

Sådan så det ud. Jeg fik jo forviklet mig ind i lokalpolitik pga. læserbreve og debatter jeg har deltaget i. Og en forespørgsel fra Det Radikale Venstre var umiddelbart ikke noget jeg tænkte jeg ville. Men jeg blev alligevel smirget over, at andre syntes mine holdninger var fornuftige og kunne bruges i forvaltningen af vores lokalsamfund. Og jeg syntes jeg var nødt til at bruge de midler jeg får stillet til rådighed for at have inflydelse. Så jeg skrev under, mod lovning på at jeg IKKE kom i byrådet, men at jeg kunne bruges til at fiske stemmer ind til et parti, der ville arbejde for et rødt flertal.

Bagefter fik jeg ondt i maven - for jeg har siddet til politiske debatter angående børnehaven med politikere, hvor jeg bare overhovedet ikke fatter hvor de opbevarer deres hjerne. Hvor de tror at nedskæringer gavner børn og ansatte, og at borgerne åbenbart er så torskedumme, at de ikke bemærker en halvering af medarbejderstaben. Tænk hvis det blev mig der skulle sidde og flytte rundt med de ikke-eksisterende midler, som vores stakkels kommune får stillet til rådighed.

Sådan blev det nu ikke. Det blev faktisk lige til "skraldespanden" som Thilde kaldte stemmeseddel-boksen. For selvom SF, Socialdemokratiet og De Radikale kunne ha' taget magten uden problemer som aftalt, valgte Socialdemokratiet at gå udenom - og lave noget Konservative og Venstre.

Mit personlige mål var inddelt i følgende kategorier: 5 stemmer var acceptabelt, 15 var ovenud godt! Jeg har nemlig ikke reklameret for mig selv på nogen måde - til dels pga influenza, til dels pga skræk for at blive stemt ind! Jeg har selvfølgelig sagt at folk kunne stemme hvis vi har diskuteret politik, men jeg har hverken udfyldt profiler på dr eller lagt billeder ud på Syddjursradikale.dk - det var nemlig det vi aftalte.

Tirsdag slæbte jeg mig ned i stemmeboksen, og det føltes faktisk godt at kunne sætte kryds ud for eget navn. Bagefter føltes det godt at kunne sige til folk, at det var godt de stemte på mig og derved undgå at blive alt for skuffede over Socialdemokratiets vendekåberi. Og ja, der var andre end mig selv der stemte - faktisk 14! Det synes jeg er ganske udemærket, og jeg endte som valgets 5. største Radikale medlem - ud af 12! Godtnok er det små tal..... meeeen alligevel.

Klavertimer

Jeg ville gerne vise dem alle sammen, men de virker ikke - billederne. De bliver grå og triste, og derfor kun dette ene foto af Anna der spiller klaver. Hun er nemlig begyndt at spille sammen med sin far - og kan allerede spille "jeg har fanget mig en myg"... Livet er stort, og hendes harddisk er stadigvæk fuld af plads - og det virker som om at det næsten er ligegyldigt hvad vi fylder på i øjeblikket, så bliver det hængende..

KolortelandNEWS

Det er for alvor blevet efterår. Oktober har været kold, fuld af våde flyverdragter og spritnye vinterstøvler som allerede lugter af ged.
Men det har også stået i feriens tegn, og der kommer en del fotos fra vores skønne og nødvendige efterårsferie. Vi trak i bremsen og slappede fuldstændigt af. Resultatet var en ferie der føltes 14 dage lang, med masser at flueben ud for de ting vi gerne ville nå.

Som f.eks. at komme i haven, lave bål og skære græskarhovedet ud. Skrabe græskarkerner ud, riste dem i ovnen, bage kager med græskarsnask.

Riste "skumbeduser" over et bål som næsten brændte hele tiden... eller spise dem inden de når at komme helt på pinden.

Nyde solens sparsomme stråler i en lille plet på bænken, mens maven bliver varmet af hyldebærsaften.

Ligge i solpletten under sofabordet en time mens man triller alle sine glas kugler ud på gulvtæppet.

Filte svampe hjemme hos farfar og farmor sammen med kusinerne.

Eller gå på skovtur med farfar og farmor, samle ægte kastanjer, hilse på en sød hest og give den græs.

Finde et kæmpe kastanjetræ, og samle dem sammen, ae og mærke hvor kolde og glatte de er.

At komme i børnehave igen, og få en særlig ting med hjem - en afhugget andefod. Det er det ypperste når man går i naturbørnehave. Nu ligger den i salt og tørrer ind - og skal selvfølgelig ned til samlingen hvor et rådyr-ben og en indtørret mus allerede har en æresplads.

En ferie hvor moren endelig fik syet kjoler til sine piger - 3 i alt. En top, et par bukser. Og jeg fik lært at sy smock, som er elastik syet rundt tæt, som får det syede til at rynke særligt dejligt. Det gik som en leg. En kittelkjole "ode til Marimekko" (tror jeg den skal hedde) blev det også til. Succes.

Nu venter hårde uger med masser af arbejde. Aftenmøder, skole/hjem-samtaler og nye arbejdstider. Jeg kan ikke overskue det, og har mest lyst til at kravle ned under dynen. Men der er glimt ind imellem. Som i går da Thilde og jeg tog en tur til byen. Vi skulle til øjenlægen med Thildeberg, som fik konstateret let skelen og nedsat syn på det ene øje. Om 14 dage skal vi afsted igen, denne gang til øjendrypning og større tjek - og så må vi se hvad det ender med. De har ikke nævnt noget endnu.
Men hygget blev der, og vi nød livet.

Det jeg elsker 2

Det smil, de øjne og den kærlighed de (nogengange) deler så smukt. Det får mit hjerte til at gøre helt ondt af kærlighed til de to små piger.

De hænder der kunne nulre filtbolden i 2 timer, selvom man kun er tre år gammel - eller hende den store, der faktisk overraskede alle med en filtet fluesvamp. Jeg bliver stolt, overrasket og lidt flov over ikke at have tiltro nok til at tro de kan alt.

De timer vi bruger på at lave mad sammen, når det går forbilledligt godt uden skrål og klager over grøntsager. Jeg bliver glad og stolt over at have piger, som gider og kan.

Mine frække tøser. De er dejlige og skønne, også når de stikker af, ikke vil have tøj på eller når de helt bevidst gør det modsatte af hvad jeg kommanderer... jeg skal bare huske det!

Det jeg elsker 1

Lidt billeder fra et før og et efter... nattefrosten kom i efterårsferien, og tog ubarmhjertigt mine georginer. Jeg skal have dem op lige om lidt, når jeg får tid snarest muligt. Men det er et glædeligt gensyn, for jeg ved at de kommer igen til næste år. Desværre var i år ikke mit georgine-år. Jeg tror jeg manglede at give højbedene gødning, for flere ting er blevet pjevset og småt. Jeg har gang i nogen med en rideskole, nogle heste og hvad de ellers efterlader. Det må kunne skaffes.

Imens kan man nyde de sidste dråber georgine-essens. I smukt efterårslys, eller den første morgen efter frosten, endnu frosne i deres skønhed.

KolortelandNEWS

Septembers himmel er så blå... og alligevel er det de gyldne farver som skal kendetegne denne måned. Det har været skønt. Og en tidlig morgen kl 7, på vej på arbejde fik jeg dette dejlige glimt ud over Århusbugten. Så er det ikke helt så slemt at være morgenåbner alligevel.

Og der har været masser af disse rige øjeblikke. Som når to små piger sidder og nusser katten i en plet solskin.

Eller en enkelt orange Frøkenhat pepper en grå mandag op med de gyldne farver der blander sig, med krøllede støvdrager i skriggult. Så kan man ikke kede sig mere.

En søndag morgen hvor vi er på jagt efter morgendis, og i stedet finder solstriber, bog og agern.

Min klematis blomstrer på livet løs, og de fine rosa nuancer ligner springvand når de endelig slår dørene op. Mine geoginer er endelig ved at ligne sig selv - og jeg kan næsten ikke holde tanken ud at de lige om lidt skal ligge døde hen af den kolde jord. De er for dejlige til at kunne give slip!

Pigernes børnehave har holdt høstmarked, og vi fik serveret kage og saft, så på æblepresser og nød stemningen imellem børn og voksne. De havde forberedt sig i uger, og glædet sig næsten lige så længe.

Og så har den stået på MGP med popcorn. Hygge inde, uldne sokker og langærmede trøjer. Vi leger stadigvæk at det er varmt, men mine tæer var lige ved at fryse af i dag i sandalerne. Hjem og i uldne striksokker!

Den har også stået på bræksyge hele weekenden, med efterfølgende tøjvask... og så har den stået på beslutninger omkring en politisk karriere. Jeg stiller op for det radikale venstre i Hornslet i kampen om at opprioritere børneområdet i Kommunen. Jeg vil nu ikke i byrådet, men håber at kunne støtte en god sag.

Ikke at jeg tror jeg kommer til at sidde som den basse vi gik forbi forleden dag, men det virker at trække i de tråde man har til rådighed. Når så andre tråde dukker op, må man vel prøve at rykke lidt i dem også....

Høst

Det er høst-tid. Og vi fejrer at året har givet et afkast. Mit afkast i haven har ikke været så stort. Jeg tror at jeg har glemt at give jorden gødning, for selvom jeg har smidt lidt hønsemøg her og der, så har det tilsyneladende ikke været nok. Og det er godt at huske på, at man skal give igen når man nu så fint tager fra jorden. Som disse georginer, morgenfruer og frøkenhatte, som måske ikke er vokset kæmpestore, men som stadig glæder mig hver dag med nye blomster.
Det er skønt at gå ned og kigge på den perfektion, farvesammensætning og mangfoldighed der er i disse smukke skabninger.